top of page
IMG_8792 3.JPG

Sara Juul

  • Facebook
  • Instagram

Om

Sara Juul

Jeg har aldrig været særlig god til at finde ro. Mine tanker har det med at stikke af – enten frem mod det, der skal ske, eller tilbage til det, der allerede er sket. Det har altid været svært for mig bare at være til stede.

Da jeg begyndte at dyrke yoga, oplevede jeg for første gang, at mit hoved faldt lidt til ro. Under de mere dynamiske vinyasa timer mærkede jeg øjeblikke med mental ro, hvor jeg oplevede en forbindelse imellem min krop, mit åndedræt og mit sind. Det føltes helt rigtigt, og jeg vidste, at jeg gerne ville forstå det dybere. 

Jeg tog min 200-timers uddannelse på Bali med World Peace Yoga School, og siden da har yoga været en naturlig del af mit liv – noget, jeg både dyrker selv og også nyder at dele med andre. I dag praktiserer jeg Ashtanga 4-5 gange om ugen. Det giver mig glæde, ro og en følelse af balance i min hverdag. Gennem Ashtanga har jeg lært, at yoga også handler om disciplin – om at møde op, også på de dage, hvor det er svært. Det er blevet en måde for mig at bygge både fysisk og mental styrke.

For mig er yoga meget mere end bevægelse. Det er en måde at lære sig selv at kende på og finde nærvær i hverdagen. Som underviser ønsker jeg at skabe et rum, hvor andre kan bevæge sig, trække vejret og finde små øjeblikke af ro – både på og uden for måtten.

 

Min undervisning er aktiv, energisk og fokuseret på styrke. Jeg kan godt lide at bygge flows, der føles spændende at bevæge sig igennem, og som holder folk forbundet med deres åndedræt. Målet er, at eleverne får udfordret sig selv, finder fokus og mærker den styrke, de allerede har.

IMG_8791 2.JPG

Abonner nedenfor

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og find ud af mere!

Unique Yoga Copenhagen

  • Facebook
  • Instagram

© Unique Yoga Copenhagen. Drevet og sikret af Wix

bottom of page